image

Søg tilskud

Du kan søge om tilskud til dit projekt hos LAG Struer-Holstebro. På denne side kan du finde materialer, vejledninger, og øvrig vigtig information som du skal bruge, inden du ansøger.


Før du søger

Hvis du har en idé til et projekt og kunne tænke dig at søge økonomisk støtte gennem LAG Struer-Holstebro, anbefaler vi at du læser vores lokale udviklingsstrategi samt vejledningen, inden du udfylder ansøgningsmaterialet - da det er et krav for at kunne opnå tilskud, at dit projekt bidrager til at opfylde målene i den lokale udviklingsstrategi.

Du kan finde ansøgningsmaterialet i den gule boks til venstre.

Ansøgningsmaterialet er omfattende og kan måske virke en smule uoverskueligt. 

Husk derfor at din lokale LAG koordinator sidder klar til at hjælpe dig igennem samt svare på spørgsmål.

Vi har også samlet en række ofte stillede spørgsmål til ansøgningsprocessen, se FAQ boksen til venstre eller i menuen.

Du skal bruge dette link for at udfylde ansøgningsskemaet: promis.erst.dk


Efter du har søgt

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en automatisk kvittering fra PROMIS. Herefter modtager du en personlig kvittering fra LAG Koordinatoren, som nu gennemgår materialet og indstiller din ansøgning til bestyrelsen. Det er nu op til bestyrelsen at behandle og vurdere om din ansøgning skal indstilles til støtte. Bestyrelsen bruger et fastlagt pointsystem efter følgende punkter: 

  • Projektbeskrivelse.
  • Synlighed.
  • Relevans.
  • Samarbejde.
  • Lokal forankring.
  • Samarbejde.
  • Innovation.
  • Bæredygtighed.
  • Effekter.

Såfremt din ansøgning indstilles til støtte, sendes den videre til Erhvervsstyrelsen, som endeligt skal behandle og godkende din ansøgning.

Vær opmærksom på at der fra ansøgningsfristens tidspunkt kan gå op til 2 måneder inden du får endeligt svar på din ansøgning.