NYT: FORELØBIG TO ANSØGNINGSRUNDER I 2025 LAG STRUER-HOLSTEBRO
Holstebro fungerer i programperioden 2023-27 og omfatter de to kommuners landdistrikter. Der er fastsat to ansøgningsfrister i 2025:
TORSDAG DEN 20. MARTS 2025 KLOKKEN 12:00
TORSDAG DEN 6. AUGUST 2025 KLOKKEN 12.00
Afhængig af midler til rådighed, vil der muligvis blive en sidste ansøgningsrunde i november måned. Eventuel dato følger snarest.
OM LAG
LAG-ordningen giver støtte til projekter, der skaber liv og vækst i landdistrikterne. Vi støtter kun projekter med et budget på mere end 100.000 kr. Fødevareforædlende projekter kan støttes med op til 40 % og andre projekter med op til 50 %.
I 1. ansøgningsrunde 2023 kan der højest søges om 450.000 kr. i LAG-støtte.
HER KAN DU SE, HVORDAN DU SØGER
Som ansøger skal du bruge en digital Tast Selv-platform.
GÅ TIL ANSØGNINGSSKEMAET
Bemærk at du skal have et MitID/NemID knyttet til den virksomhed eller forening, der skal stå som ansøger. Du kan altså ikke logge ind med dit eget MitID/NemID som privatperson.
Du skal også bruge LAGens CVR. nr. når du opretter dig (cvr. nr. 43187317), således at ansøgningen kobles til det korrekte geografiske område, som LAG Struer–Holstebro dækker.
HVILKE PROJEKTTYPER KAN FÅ STØTTE UNDER LAG-ORDNINGEN?
Projekterne skal bidrage til at nå de overordnede hovedmålsætninger for LAG-ordningen om at
fremme erhvervsudvikling
forbedre rammevilkårene i landdistrikterne
Samarbejdsprojekter
HVAD KAN IKKE STØTTES UNDER LAG-ORDNINGEN?
LAG-ordningen støtter bl.a. ikke:
- Jordbrugs-/primærproduktion
- Køb af jord eller ejendom
- Leasing
- Opgaver, der kan betragtes som kommunale kerneopgaver (fx børnepasning)
HVILKE UDGIFTSTYPER KAN DÆKKES AF LAG-ORDNINGEN?
Projekter kan få dækket op til 50 % af udgifterne inden for disse kategorier:
- Køb og leje af materialer, maskiner, udstyr.
- Leje af lokaler.
- Løn til medarbejdere ansat i projektet for en arbejdsindsats, som er direkte relateret til projektet
- Rejseudgifter direkte relateret til projektet, når rejsen udføres af projektholder eller ansatte medarbejdere i projektet.
- Udgifter til etablering af en virksomhed, herunder udgifter til drift i op til 6 måneder, hvis der er tale om en nystartet virksomhed.
- Immaterielle investeringer, herunder computersoftware, patentrettigheder, licenser, ophavsret og varemærker.
- Bygge- og anlægsopgaver.
- Udgifter vedrørende forberedelse og fremme af samarbejde.
- Testaktiviteter m.v., der ligger forud for udviklingsaktiviteter.
- Udgifter til udvikling af nye maskiner, udstyr mv.
- Udgifter forbundet med at søge om anden finansiering af projektet.
- Formidling af information, herunder reklame og markedsføring mv.
- Honorar for bistand fra ekstern konsulent, herunder fx honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter til rådgivning, gennemførelse af udbud, projektledelse, formidling mv.
- Andre omkostninger, som er af væsentlig betydning for gennemførelsen af projektet.
Det mere tekniske om LAG-ordningen kan du læse om i den projektvejledning, der er lavet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
HVORDAN VÆLGER VI, HVILKE PROJEKTER DER SKAL HAVE STØTTE?
Prioriteringskriterier LAG Struer-Holstebro anvender disse 9 prioriteringskriterier i forbindelse med tildeling af tilskudsmidler til relevante projekter. (se også udviklingsstrategien)
Projektets relevans i forhold til udviklingsstrategien og de overordnet mål og fokusområder for ordningen. - Ligger projektet inden for aktionsgruppens udviklingsstrategi og inden for ordningen jf. bekendtgørelsen?
Projektbeskrivelse - Hvordan er helhedsindtrykket af projektet, er det et godt projekt? - Giver projektbeskrivelsen en god forståelse af projektet? - Fremgår projektets formål, aktiviteter, tidsplan, budget, m.v. af ansøgningen?
Er projektet fuldt oplyst? - Er projektet fuldt oplyst? - Er der tilbud på relevante udgifter, har projektet de relevante tilladelser, lejekontrakt, m.v. - Foreligger der en god forretningsplan og driftsbudget gældende for erhvervsprojekter?
Projektansøgers kapacitet og økonomiske ansvarlighed - Er ansøger troværdig og i stand til at gennemføre et LAG eller FLAG projekt? - Har ansøger de nødvendige administrative og økonomiske ressourcer?
Lokal forankring og samarbejde - Er projektet forankret i lokalsamfundet, fx ved brug af lokale ressourcer og netværk? - Skaber projektet nye netværk i lokalområdet? - Skaber projektet nye formelle samarbejder? Side 28 af 51 - Er samarbejdspartnerne relevante? - Vil de styrke området og projektet?
Nyhedsværdi og innovation - Skaber eller anvender projektet ny viden eller kendt viden på nye måder? - Tilfører projektet nyskabende elementer som fx nye produkter, nye processer, nye sociale/kulturelle tilbud etc. til vores område?
Projektets levedygtighed - Har projektet et længerevarende perspektiv, og er det levedygtigt efter projektperiodens afslutning? - Kan projektet opretholdes i de krævede 3 eller 5 år efter udbetaling?
Gør aktionsgruppens midler en forskel (kritisk kapital) - Vil aktionsgruppens midler gøre en forskel ift. at realisere projektet? - Vil projektet blive til noget uden støtte? - Realiseres projektet hurtigere med midler fra aktionsgruppen? - Bliver projektet bedre/større?
Projektets effekt - Er de forventede effekter af projektet tilfredsstillende og realistiske.